Onlineshop
Element 1
Retailshop
Mandag – Lørdag
kl. 8 - 22
Søn- og helligdage*
kl. 11 - 22
*Lukket den 1. januar
og langfredag

Skål for vinhøsten - og den gode smag!

Skønt vinudvalg i ScandiPark

Sensommeren og det tidlige efterår er en helt unik tid for enhver vinbonde – det er nu, vinhøsten går i gang. I europæiske vinregioner er man derfor ekstra spændt her i slutningen af september. Har årets arbejde på vinmarkerne båret frugt? Hvilken kvalitet kan man forvente af årgangen?

En festlig lejlighed
Det er særligt lande som Italien, Frankrig og Spanien, der forsyner os med udsøgte vine. Men også i Tyskland – og faktisk i Danmark – er vinhøsten hvert år en særlig begivenhed, der tiltrækker sig stor opmærksomhed. Der er nemlig mange faktorer, der påvirker slutresultatet og vinens kvalitet. To af de vigtigste, der kan variere meget alt efter vinregion, er fx:

  • Klima

Noget af det, der har stor betydning for vinens smag og udbyttet, er klimaet. Alt efter hvordan vejrforholdende har været i løbet af året, har det indflydelse på druerne. Er der få regnfulde dage i september og temperaturer på omkring 20 grader, så er vinbonden glad – dét er et godt tegn. Har der derimod været meget nedbør i tiden op til høsten, og måske endda frost i marts, så vil det ofte have en negativ effekt på vinstokkene.

  • Høsttidspunkt

Inden druerne for alvor plukkes, tjekker vinbonden regelmæssigt deres syre- og sukkerindhold. Sukkerindholdet stiger, når druerne modnes, og har fx betydning for vinens alkoholprocent. Først når vinbonden er overbevist om smag og aroma, starter høsten.

Derudover spiller det også en rolle, om høsten foregår ved hjælp af maskine eller ved håndkraft. Det er efterhånden ganske udbredt at bruge en høstmaskine, da det går hurtigere – hvilket er en fordel når vejret fx skifter og det skal gå stærkt. Men ofte tyer man til den manuelle høst, da man på den måde har mulighed for at kvalitetstjekke druerne på vinstokken, og sortere mindre modne fra på stedet. Det er med til at sikre en høj kvalitet.

Én ting er sikker: Vinuniverset er absolut alsidigt og byder på noget til enhver smag. Vi er opmærksomme på den aktuelle høst og ser frem til at smage på udbyttet. Ind til da kan vi heldigvis dykke ned i ScandiParks imponerende udvalg af ædle dråber.

VORES AKTUELLE TILBUDSAVIS
21.10. - 17.11.21