Onlineshop
Element 1
Retailshop
Mandag – Lørdag
kl. 8 - 22
Søn- og helligdage*
kl. 11 - 22
*Lukket den 1. januar
og langfredag

Kæmpe øl-udvalg: Find din favorit i Scandinavian Park

Lys eller mørk, hvede eller porter, Ale eller pilsner – ligesom vin byder på et utal af smage, er øllens verden kompleks og alsidig. Der findes et hav af diverse smagsprofiler – og det til trods for, at der som udgangspunkt kun anvendes fire råvarer i fremstillingen, nemlig vand, humle, gær og malt. Det kan være svært at finde hoved og hale i, også selvom man er en rigtig øl-entusiast. Men det er et univers, der bestemt betaler sig at udforske: Med en smule kendskab til de forskellige kategorier, bliver det en helt anden sanselig oplevelse at nyde sin fyraftensøl.

I Scandinavian Park er vi bestemt også glade for den traditionsrige drik – derfor byder vores grænsebutik på et omfattende udvalg af lækre øl fra internationale bryghuse. Vores store sortiment favner med andre ord noget for enhver smag. Læs med her og bliv klogere på det sagnomspundne nydelsesmiddel:

Undergæret eller overgæret?
Forskellen ligger i tid og temperatur. En undergæret øl gærer langsommere og ved lavere temperatur end en overgæret øl. Smagen er mere neutral når øllen er undergæret, mens en overgæret øl typisk bærer præg af en tydelig humlekarakter.

Filtreret eller ufiltreret?
Er en øl filtreret, så sies malt-, gær- og humlerester fra under fremstillingen. Det giver en gennemsigtig øl, der er mere bearbejdet end hvis man undlader denne proces: Ufiltrerede øl har derfor en mere intens og rund smag.

Lagerøl brygges både lys og mørk. Det er en fællesbetegnelse for undergæret øl. Øl indenfor denne kategori har typisk en alkoholprocent på 4-6 %. De karakteriseres ved en behagelig maltsødme og en let bitterhed.

Hvedeøl er især udbredt i Tyskland, hvor den hedder ”Weizenbier”. Også Belgien har en forkærlighed for denne øltype. Det er en overgæret øl, der brygges på malt lavet af – ja – hvede. Den er ofte en anelse frugtig og frisk i smagen.

Ale fås både lys og mørk. Det er en overgæret øl med britiske rødder, men også belgiske Ales er yderst populære. Alkoholprocenten varierer mellem 5-12%. Den er perfekt til dig, der sætter pris på en kraftig og intens smag. En Ale byder på fyldige aromaer af krydderier og nødder.

Udvid dit øl-repertoire
Hvilken slags øl du end foretrækker: Besøg grænsebutikken i Handewitt og dyk ned i vores store sortiment, hvor der venter dig spændende variationer til lave priser. Du finder med garanti netop din yndlings-øl, men har også mulighed for at prøve nyt og måske udvide dit repertoire.

VORES AKTUELLE TILBUDSAVIS
24.09. - 21.10.