Onlineshop
Element 1
Mandag - lørdag
kl. 8 - 22
Søn- og helligdage*
kl. 11 - 22
* Lukket den 1. januar
og langfredag

Forkælelse i særklasse – cocktails

Hej efterår – farvel cocktails? Nej! Mens tequila sunrise, pina colada og mojito typisk hører sommeren til, er drikke som lumumba, irish coffee eller romtoddy lige sagen på kolde dage.
Efterårscocktails behøver naturligvis ikke altid at være varme: Der er sæson for æbler, pærer og krydderier og det må man gerne mærke i cocktailglasset.
Cocktail og longdrink lyder måske af meget arbejde, men det er bestemt ikke kompliceret. Vi har samlet nogle opskrifter til dig her. Ingredienserne finder du selvfølgelig til små priser i Scandinavian Park Handewitt.

Morgan’s Spiced Crumble

Det skal du bruge

- 35 ml Captain Morgan Original Spiced Gold
- 110 ml æblejuice
- 10 ml Ginger Ale
- 1 skive æble
- Isterninger og longdrinkglas

Sådan gør du

1) Kom isterninger i et glas
2) Tilsæt Captain Morgan, æblejuice og Ginger Ale
3) Dekorer med en tynd skive æble

En drikkelig variant af æblekagen – sådan kan man vel godt beskrive denne herlighed. Nemt og hurtigt at tilberede: En lækker, krydret drink til at slutte dagen af med.

Amaretto Hot Shot

Det skal du bruge

- 3 cl Amaretto
- 3 cl varm kaffe
- 3 cl letpisket fløde

Sådan gør du

1) Opvarm forsigtigt Amaretto – den italienske likør skal ikke koge! Kom den varme Amaretto i et glas.
2) Tilsæt forsigtigt varm kaffe.
3) Tilsæt forsigtigt letpisket fløde. Dekorer evt. med chokoladedrys.

En ideel drink til alle, der holder af lidt sødt: Amaretto Hot Shot overbeviser med en behagelig smag af marcipan og fløde. Serverer du den i et højt og smalt glas, ser den ekstra indbydende ud.

Har du fået lyst til mere? Kom forbi vores grænsebutik og find ædle spirituosa. Derudover kan du selvfølgelig også købe billig slik, øl og vin.

VORES AKTUELLE TILBUDSAVIS
27.09. - 24.10.